Os mennesker

Kristeligt Dagblad bragte den 25. juli en artikel om en ny opfindelse, som fik mig til at tænke over, hvad der egentlig er galt med os mennesker. Artiklen handlede om Methaphones nyeste ’opfindelse’. En plastik firkant på størrelse med en mobiltelefon, der skal hjælpe mennesker af med deres afhængighed af mobiltelefoner. Jep – læs lige det igen. Det er et stykke gennemsigtigt plastik i samme størrelse som en mobiltelefon. Intet andet. At have det stykke plastik i lommen eller i hånden dulmer trangen til at have sin mobiltelefon på sig og dermed kan man komme ud af sin mobil-afhængighed, påstår Methaphone. Man kan også lade som om man tager et billede med plastikdimsen, står der i artiklen (jeg kan næsten ikke skrive det uden at sætte ti jeg-falder-om-af-grin smileys efter, men jeg styrer mig, det gjorde journalisten åbenbart også, hvis ikke han overvejede det, ja så bliver jeg sgu bekymret for ham og Kristeligt Dagblads fremtid).  

Der er så meget galt med både det, at artiklen får spalteplads og at journalisten tager opfindelsen alvorligt og interviewer en psykolog om effekten af 'opfindelsen'. Men det, der er mest galt er ’opfindelsen’ – eller jeg vil nødig kalde det en opfindelse, selvom det står i artiklen.  Først tjekkede jeg lige datoen for at se, om vi på magisk vis var gået enten tilbage eller frem til 1. april. Det var ikke det. Stadig overbevist om, at det ikke kunne være et rigtigt produkt, fandt jeg Methaphones website og så fik min indre Sidste Babett Knudsen kvalme. Hun åbnede døren på klem til os mennesker og sagde: Det her det bliver lige lidt for mærkeligt for mig, så smækkede hun den i, gled på de høje stiletter ud på badeværelset og brækkede sig i toiletkummen. Derefter bankede H.C. Andersens Kejserens Nye Klæder på døren og det er åbenbart mig, der skal råbe: Men det er jo bare et stykke plastik?

Okay, jeg bryder det lige ned, så du er helt med. Det hele foregår i Californien i USA og er igangsat af amerikanere (hvilket forklarer en del). To tidligere Google ansatte ’opfinder’ og markedsfører et produkt, som ikke er noget som helst andet end plastik, men som de påstår hjælper dem, der er blevet afhængige af de mobiltelefoner, som nogle andre i Californien har opfundet og producerer. Metaphone, Apple og resten af slænget i Californien må jo grine herfra og hele vejen til deres tropiske mobil- og internetfri luksus-ø.

Hvis det ikke er en joke eller ment som en joke, så vil jeg foreslå, at vi overvejer, om der muligvis er noget andet galt med os mennesker end mobilafhængighed. Jeg forstår mig ikke på os. Tror bare, jeg slutter klummen her. Så må I klare jer selv, jer mennesker. Jeg tjekker ud en dags tid eller to og græmmer mig over os, mens jeg overvejer om jeg egentlig vil betale for Kristeligt Dagblad, som ikke har forholdt sig et sekund kritisk til så sindssyg ligegyldig og latterlig en opfindelse. Som minimum lidt overvejelser om det samfund, vi har skabt, som gør nogle af os ’afhængige’ af de mobiltelefoner, vi er tvunget til at bruge for at være en del af det etablerede samfund. Eller en helt vild tanke: At benytte sig af muligheden for at skrive en artikel med lidt overvejelser om, at vi mennesker begynder at tage ansvar for vores eget liv og dem omkring os. At vi begynder at forstå, at vi ikke slipper af med afhængigheder af de produkter, vi selv har opfundet ved at opfinde nye sindssyge produkter. At al afhængighed er funderet i et savn af noget helt grundlæggende for os mennesker, nemlig forbindelsen til hinanden, omsorg og meningsfyldthed. Noget, som mangler i vores liv og det er helt sikkert ikke endnu et sindssygt ligegyldigt produkt, vi kan bruge penge på. Hvordan psykologen, som blev interviewet, kunne tage et stykke gennemsigtigt plastik på størrelse med en mobiltelefon alvorligt er ikke kun væk fra vinduet, det er væk fra vejen, byen, landet, jorden. Bare helt væk.

Måske skulle vi snart finde ud af at det er os, som er problemet? Ikke mobiltelefoner, online spil, alkohol, cigaretter, lightergas, snus osv. Ikke Methaphone, Apple og resten af slænget i Californien. Det er os, den er gal med. Os mennesker.